Hvornår behandler Det Europæiske Koordineringsbureau (ECO) dine personoplysninger?
Euresportalen og relaterede IT-tjenester drives af Det Europæiske Koordineringsbureau for Eures, der er oprettet under informations- og Euresenheden ved Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed.
På Euresportalen indsamler og anvender vi personoplysninger til forskellige formål. I den forbindelse er vi forpligtet til at beskytte dine personoplysninger og kun behandle dem på en lovlig, retfærdig og gennemsigtig måde og altid i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725.
I dette afsnit af vores websted finder du information om:
- hvordan Det Europæiske Koordineringsbureau behandler dine personoplysninger
- dine rettigheder, når Det Europæiske Koordineringsbureau behandler dine personoplysninger, og hvordan du kan udøve dem, og
- kontaktinfo vedrørende vores databeskyttelsesrådgiver
Hvordan behandler Det Europæiske Koordineringsbureau dine personoplysninger?
Eures (Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet) er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/589 af 13. april 2016, "Euresforordningen", og er et netværk af arbejdsformidlinger, der hjælper jobsøgende og arbejdsgivere med at finde hinanden i hele Europa.
Euresnetværkets aktiviteter støttes af Det Europæiske Koordineringsbureau (ECO), der ledes af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed. Hvert af de 31 deltagerlande udpeger et nationalt koordineringsbureau, der normalt er knyttet til enten deres offentlige arbejdsformidling eller deres arbejdsministerium.
Hvem er hvem
- ECODet Europæiske Koordineringsbureau
På europæisk plan koordineres netværket af Det Europæiske Koordineringsbureau, der er oprettet under Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed. Det Europæiske Koordineringsbureau forvalter Euresportalen og webplatformen for de europæiske jobdage.
- NCONationale koordineringsbureauer
Hvert land, der er medlem af netværket, har udpeget et nationalt koordineringsbureau for Eures. Bureauet er ansvarligt for at koordinere det nationale netværk af medlemmer og partnere.
- M&PEuresmedlemmer og -partnere
Tjenesterne til jobsøgende og arbejdsgivere leveres af Eures' medlemmer og partnere.
- PESOffentlige arbejdsformidlinger
De spiller en særlig rolle, da de som Euresmedlemmer deltager og leverer tjenester ligesom andre medlemmer. Ud over de offentlige arbejdsformidlinger kan andre arbejdsformidlinger og organisationer, der leverer tjenester til jobsøgende og arbejdsgivere, også deltage enten som Euresmedlemmer eller -partnere. Det afhænger af, hvilken type tjenester de tilbyder.
Et Euresmedlem udbyder samtlige Eurestjenester, mens en Eurespartner har et mere begrænset udbud af tjenester afhængigt af organisationens størrelse eller arten af de andre tjenester, den normalt leverer.
Aktiviteterne, der udføres under Euresportalen, er omfattet af forskellige erklæringer for at give dig og alle andre brugere en klar og gennemsigtig forklaring af de forskellige processer, der udføres på portalen.
De forskellige erklæringer forklares nedenfor:
Erklæringer | Privatlivserklæringer |
FOR JOBSØGENDE OG ARBEJDSGIVERE DPR-ELA-2022-0009: Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet (Eures) – for jobsøgende og arbejdsgivere | 1) Privatlivserklæring for jobsøgende 2) Privatlivserklæring for arbejdsgivere 3) Privatlivserklæring vedrørende information fremsendt til Eures' helpdesk 4) Privatlivserklæring vedrørende mailingliste for EURES & You-nyhedsbrevet 5) Privatlivserklæring vedrørende information fremsendt i forbindelse med onlinechats med Eures |
FOR EURESPERSONALE DPR-ELA-2022-0044: Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet (Eures) for Euresmedarbejdere | 1) Privatlivserklæring for brugere af Euresnetværket 2) Privatlivserklæring vedrørende Eures' helpdesk 3) Privatlivserklæring vedrørende Eures' extranet 4) Privatlivserklæring vedrørende nyhedsbrevet |
VEDRØRENDE PILOTPROJEKTET EU'S TALENTPULJE DPR-ELA-2022-0048: Pilotprojekt om EU's talentpulje på Euresportalen for personer, der er fordrevet fra Ukraine | 1) Privatlivserklæring vedrørende pilotprojektet EU's talentpulje |
VEDRØRENDE JIRA DPR-ELA-2022-0053 Eures' ticketsystem til intern kommunikation – JIRA | 1) Privatlivserklæring vedrørende JIRA |
Dine rettigheder, når vi behandler dine personoplysninger
Når dine personlige oplysninger behandles af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (eller en anden EU-institution), har du ret til at blive informeret om det.
Du har ret til at få adgang til oplysningerne og få dem rettet uden unødig forsinkelse, hvis de er unøjagtige eller ufuldstændige.
Under visse omstændigheder har du ret til at bede om, at vi sletter dine personoplysninger eller begrænser brugen af dem. Hvor det er relevant, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger af grunde, der vedrører din særlige situation, og ret til dataportabilitet. Vi vil behandle din anmodning, træffe en beslutning og kommunikere den til dig uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder inden for en måned efter modtagelsen af anmodningen. Denne periode kan forlænges med yderligere to måneder, hvis det er nødvendigt.
Du kan anmode om, at vi så vidt muligt meddeler eventuelle ændringer i dine personoplysninger til andre parter, som dine oplysninger er blevet videregivet til.
Du har også ret til ikke at være genstand for automatiserede afgørelser (udelukkende truffet af maskiner), der påvirker dig, som defineret i loven.
Du kan under alle omstændigheder rette henvendelse til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) på edpsedps [dot] europa [dot] eu (edps[at]edps[dot]europa[dot]eu) som tilsynsmyndighed, hvis du mener, at dine rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725 er blevet krænket.
Sådan udøver du dine databeskyttelsesrettigheder ved ELA
Databeskyttelse er en grundlæggende rettighed, der ikke kun er sikret af national lovgivning, men også af EU-lovgivningen. Hos Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed er vi ansvarlige for de personoplysninger, som vi indsamler og behandler. Hvis ELA behandler dine personoplysninger, og du gerne vil gøre brug af dine databeskyttelsesrettigheder, bedes du sende os en skriftlig henvendelse.
Principielt kan vi ikke acceptere mundtlige forespørgsler (hvor du ringer eller møder op fysisk), da vi måske ikke kan behandle din anmodning straks uden først at analysere den og identificere dig på sikker vis.
Du kan sende din anmodning til ELA med posten i en forseglet kuvert eller data-protectionela [dot] europa [dot] eu (kontakte vores databeskyttelsesrådgiver) pr. e-mail.
Din anmodning skal indeholde en detaljeret og nøjagtig beskrivelse af de personoplysninger, du ønsker adgang til.
Hvis der er begrundet tvivl om din identitet, kan du blive bedt om at fremlægge en kopi af et identifikationsdokument for at bekræfte din identitet. Hvis du fremlægger en kopi af dit ID-kort eller pas eller et andet dokument, skal personlige oplysninger som dit navn og din adresse være synlige. Oplysninger som foto og personlige kendetegn kan overstreges på kopien.
Vores brug af oplysningerne på dit identifikationsdokument er strengt begrænset: Vi vil kun bruge dataene til at bekræfte din identitet og vil ikke gemme dem længere, end hvad der er nødvendigt til dette formål.
Du kan få mere information om dine rettigheder i vores vejledning: Dine databeskyttelsesrettigheder ved ELA.