Arbejdsmarkedsinformation: Danmark

Nationalt niveau - Danmark

^{* Årstal i denne rapport varierer, da dataene er baseret på de nyeste tilgængelige oplysninger for hver indikator pr. december 2024.}

Arbejdsmarked

Pr. 1. januar 2024 boede der ca. 6 millioner mennesker i Danmark. Bruttonationalproduktet pr. indbygger var 64 400 EUR i 2022, hvilket er 81,9 % over gennemsnittet på 35 400 EUR pr. indbygger i EU27. Mellem 2018 og 2022 steg BNP pr. indbygger med 23 %.

^{Note: nama_10r_2gdp, Statistics | Eurostat (europa.eu)}

I 2023 var mere end 3,2 millioner personer aktive på arbejdsmarkedet i Danmark. Beskæftigelsesfrekvensen var 76,6 %, hvilket er 6,2 procentpoint højere end gennemsnittet i EU27 og 2,5 procentpoint højere end i 2018. I 2023 var beskæftigelsesfrekvensen for kvinder 74,2 %, for mænd 78,9 % og for unge 57 %, alle over EU-gennemsnittet.

^{Note: lfst_r_lfe2emprt, data refer to working age population (15-64), youth age group (15-24)  Statistics | Eurostat (europa.eu)}

I 2023 var ledighedsprocenten næsten på niveau med 2022. I 2023 var ledighedsprocenten tilbage på niveauet før pandemien, hvor den lå på 5,3 % i 2018 og 5,1 % i 2019. Ledighedsprocenten ligger konsekvent under gennemsnittet i EU27. I 2023 var arbejdsløsheden 0,9 procentpoint lavere i Danmark end i EU27 og tæt på gennemsnittet i EU27.

I 2023 var 88,9 % af den aktive arbejdsstyrke fra Danmark, 3,7 % fra andre EU-medlemsstater og 7,4 % fra tredjelande. I EU27 kom den største andel af arbejdsstyrken i 2023 fra det pågældende land (85 % i gennemsnit), mens en mindre del i gennemsnit var fra andre lande (4,3 % fra andre EU-medlemsstater og 10,5 % fra tredjelande).

I 2022 arbejdede de fleste ansatte inden for engros- og detailhandel samt reparation af motorkøretøjer og motorcykler (22,4 %) efterfulgt af fremstillingsvirksomhed (15,3 %), bygge- og anlægsvirksomhed (9,2 %) og liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser (8,8 %). Målt i antal virksomheder fandtes de fleste inden for finans- og forsikringsvirksomhed (23,7 %), liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser (11,3 %) samt engros- og detailhandel og reparation af motorkøretøjer og motorcykler (11,3 %).

I Danmark arbejdede den største andel af de ansatte (35,5 %) i store virksomheder med mere end 250 ansatte. Disse virksomheder udgjorde kun 0,2 % af alle virksomheder i landet, altså blot 892 virksomheder i denne størrelsesorden. 21,3 % af de ansatte arbejdede i mellemstore virksomheder med 50-249 ansatte, 20 % i mikrovirksomheder med op til 9 ansatte, 13,7 % i små virksomheder med 20-49 ansatte, og 9,6 % i små virksomheder med 10-19 ansatte.

Vacancies

Ledige stillinger

I Danmark i 2024 var erhvervsgrupperne med den højeste forekomst af manglende arbejdskraft: Teknikerarbejde inden for videnskab, ingeniørvirksomhed og skibs- og luftfart, arbejde inden for naturvidenskab og ingeniørvirksomhed samt arbejde på mellemniveau inden for forretningsservice, økonomi, administration og salg. Omvendt var erhvervsgrupperne med den højeste forekomst af overskydende arbejdskraft: Arbejde inden for jura, samfundsvidenskab og kultur, arbejde inden for naturvidenskab og ingeniørvirksomhed samt servicearbejde.

Læs mere om manglende og overskydende arbejdskraft i Europa: Arbejdskraftmangel og -overskud i Europa 2023 | Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (europa.eu)

De sektorer, der havde det højeste antal ledige stillinger, var: sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger; uddannelse, kultur, forlystelser og fritid; offentlig forvaltning og forsvar; lovpligtig socialsikring; administration og logistik.

^{Note: jvs_a_rate_r2, Statistics | Eurostat}

Almindeligt anvendte jobportaler

Lønninger

Mindsteløn

Pr. 2024 har Danmark ingen lovbestemt mindsteløn, men fastsætter lønniveauer gennem overenskomstforhandlinger. Da dækningsgraden for overenskomstforhandlinger i Danmark er høj (82 %, ifølge OECD-ICTWSS), er de fleste arbejdstagere omfattet af en eller anden form for nedre lønramme.

Gennemsnitlig bruttoløn og nettoløn pr. måned

I 2023 var den gennemsnitlige bruttoløn for en enkeltperson 5 459 EUR, mens gennemsnittet i EU27 var 3 417 EUR. Den tilsvarende nettoløn var 3 494 EUR i Danmark sammenlignet med 2 351 EUR i EU27. Sammenlignet med 2018 steg den gennemsnitlige bruttoløn med 16 % i Danmark og med 19,8 % i EU27. I samme periode steg nettolønnen med 15,5 % i Danmark og med 22,1 % i EU27.

^{Note: earn_nt_net, Single person earning 100% average, annual rates transformed into 12 monthly payments. Statistics | Eurostat (europa.eu)}

Tendenser

Gå direkte til Den grønne omstilling | Indvandring | For få jobsøgende med de nødvendige kvalifikationer | Fjernarbejde

Den grønne omstilling

Danmark har sat sig nogle af verdens mest ambitiøse klimamål, styret af princippet om bæredygtighed og en forpligtelse til Parisaftalen. Den grønne omstilling står dog over for betydelige udfordringer på grund af mangel på arbejdskraft, hvilket gør det vanskeligt at gennemføre de nødvendige ændringer for at bevæge sig i retning af en mere bæredygtig økonomi. Flere faktorer bidrager til denne udfordring, heraf mangel på faglært arbejdskraft i sektorerne for vedvarende energi som en af de vigtigste. Den grønne omstilling kræver en storstilet udvidelse af infrastrukturen for vedvarende energi. Der er dog mangel på kvalificerede arbejdstagere i disse sektorer, især inden for ingeniørarbejde og installation og vedligeholdelse af vedvarende energisystemer. Desuden er der en voksende kløft mellem arbejdsstyrkens færdigheder og den specifikke ekspertise, der er nødvendig for den grønne omstilling. Mange arbejdstagere i traditionelle industrier, såsom olie og gas eller kulbaseret energi, har muligvis ikke de færdigheder eller den uddannelse, der er nødvendig for job inden for vedvarende energi eller grønne teknologier. Desuden oplever Danmark en aldrende befolkning, og de yngre generationer udfylder ikke altid hullerne i sektorer som byggeri, teknik eller produktion, hvor den grønne omstilling kræver mest arbejdskraft.

Indvandring (fra EU, fra tredjelande)

I alt udgør udenlandske statsborgere (både EU-borgere og ikke-EU-borgere) ca. 12-13 % af arbejdsstyrken i Danmark. Disse tal afspejler den stigende rolle, som international arbejdskraft spiller i Danmark. Det danske arbejdsmarked er generelt åbent for udenlandske arbejdstagere, især arbejdstagere med kvalifikationer inden for områder med stor efterspørgsel. I takt med at Danmark investerer i den grønne økonomi, er der en betydelig efterspørgsel efter arbejdstagere med specialiseret viden og færdigheder inden for rene teknologier. Danmark har haft vanskeligheder med at imødekomme denne efterspørgsel med sin indenlandske arbejdsstyrke, hvilket gør internationale arbejdstagere til en afgørende del af løsningen. Den største gruppe af udenlandske arbejdstagere i Danmark kommer stadig fra andre EU-lande, især nabolandene Sverige og Tyskland, men også fra Polen og andre østeuropæiske lande. Ikke-EU-borgere udgør også en vigtig del af arbejdsstyrken, selv om andelen er mindre sammenlignet med EU-borgere.

For få jobsøgende med de nødvendige kvalifikationer

Danmark står ligesom mange andre økonomier over for mangel på arbejdskraft i nøglesektorer på grund af en aldrende befolkning, lave fødselsrater og et konkurrencepræget arbejdsmarked. Manglen er særlig udtalt inden for sektorer, der er afgørende for den grønne omstilling, men også inden for andre teknologiområder samt bioteknologi/medicinalindustri og sundhedspleje. For at udfylde disse huller har Danmark i stigende grad søgt at tiltrække international arbejdskraft. I de kommende år vil Danmark fortsat mangle højt kvalificeret arbejdskraft i den private sektor, såsom IT-specialister og ingeniører. Derudover vil der fortsat være mangel på læger og sundhedspersonale.

Fjernarbejde

I 2023 arbejdede 28,9 % af de beskæftigede i Danmark nogle gange hjemmefra, sammenlignet med 13,3 % i EU27. Derudover arbejdede 7,9 % af de beskæftigede i Danmark normalt hjemmefra, mens det i EU27 var 8,9 %.

^{Note: lfsa_ehomp, Product - Datasets - Eurostat}

Region Hovedstaden

Med 1 891 871 indbyggere udgjorde Region Hovedstaden omkring 31,9 % af befolkningen i Danmark i 2023.

Bruttonationalproduktet pr. indbygger, justeret for prisniveauer (KKS) i Region Hovedstaden var 255,4 % af gennemsnittet i EU27, et godt stykke over landsgennemsnittet på 181,9 %.

Region Hovedstaden har et alsidigt arbejdsmarked, der er stærkt præget af tilstedeværelsen af både nationale og internationale virksomheder. De dominerende sektorer omfatter sundhed og biovidenskab, IT og teknologi, finans samt turisme og kultur. Regionen er hjemsted for store virksomheder som Novo Nordisk, A.P. Møller – Mærsk og Danske Bank. Arbejdskraft søges ofte lokalt, men også internationalt, især inden for specialiserede roller. Københavns Universitet og DTU bidrager til international forskning og teknologi. Arbejdsgivere er åbne over for både dansk og engelsk som arbejdssprog, og mange tilbyder fleksible arbejdstider og fjernarbejde for at tiltrække talent i et konkurrencepræget marked

I 2023 var mere end 1 079 400 personer aktive på arbejdsmarkedet i Region Hovedstaden. 51,2 % havde en videregående uddannelse, 33,3 % havde en uddannelse på gymnasialt niveau, og 15,1 % havde en uddannelse på primærtrinnet. Beskæftigelsesfrekvensen i Region Hovedstaden var 64,3 % i 2023, 3,9 procentpoint over landsgennemsnittet i Danmark og på niveau med tallene for 2022.

Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder i 2023 var 61,1 %, for mænd 67,6 %, og for unge var den 57,2 %, alle over landsgennemsnittet.

^{Note: lfst_r_lfe2emprt, Statistics | Eurostat (europa.eu), data refer to age group 15 years or over}

Ledighedsprocenten i Region Hovedstaden var 5,2 % i 2023, hvilket var på niveau med landsgennemsnittet samme år og på niveau med det foregående år.

^{Note: lfst_r_lfu3rt, Statistics | Eurostat, data refer to age group 15 years or over}

Ledige stillinger

Der er stor efterspørgsel efter fagfolk inden for sundhed, IT, byggeri og finans. IT-specialister, ingeniører og sygeplejersker har mange jobmuligheder på tværs af både store og mellemstore virksomheder. Desuden vokser jobudbuddet inden for grøn teknologi og bæredygtighed, hvilket kræver nye specialiserede kvalifikationer og kompetencer.

Mangel på arbejdskraft

Balancen på arbejdsmarkedet peger på betydelig og strukturel mangel på arbejdskraft i sundhedssektoren (sygeplejersker og læger), de tekniske erhverv (elektrikere, klejnsmede) og transportsektoren (lastbilchauffører). Den strukturelle karakter af disse mangler skyldes regionens begrænsede udbud af kvalificeret arbejdskraft. Derudover bidrager store byggeprojekter til en midlertidig efterspørgsel efter håndværkere

Overskud af arbejdskraft

I Region Hovedstaden er der et mindre overskud af arbejdskraft, men visse sektorer såsom detailhandel og kontoradministration oplever højere ledighed sammenlignet med specialiserede sektorer. Unge og nyuddannede kan opleve vanskeligheder i overgangen til arbejdsmarkedet, hvilket delvist skyldes en mismatch mellem deres kvalifikationer og de specialiserede behov i regionen

Region Sjælland

Med 849 857 indbyggere udgjorde Region Sjælland ca. 14,3 % af befolkningen i Danmark i 2023.

Bruttonationalproduktet pr. indbygger, justeret for prisniveauer (KKS) i Region Sjælland var 113 % af gennemsnittet i EU27, et godt stykke under landsgennemsnittet på 181,9 %.

Arbejdsmarkedet i Region Sjælland omfatter industriproduktion, landbrug, offentlig forvaltning og sundhedsvæsen. De store arbejdsgivere omfatter offentlige institutioner som hospitalerne i Roskilde, Køge og Nykøbing Falster samt private virksomheder inden for logistik og fødevareindustrien. Landbrugssektoren og sæsonbetonede stillinger, især inden for fremstillingsindustrien og hotel- og restaurationsbranchen, spiller også en vigtig rolle. Byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen skaber stor efterspørgsel i visse brancher, primært inden for bygge og anlæg. Roskilde Universitet og erhvervsakademier bidrager til uddannelsesmuligheder og kompetenceudvikling i regionen. Arbejdskraft søges ofte lokalt, men for visse sektorer såsom medicin og biovidenskab også internationalt. Arbejdssproget er primært dansk, men nogle virksomheder er åbne over for engelsk i tekniske eller specialiserede stillinger.

I 2023 var mere end 431 400 personer aktive på arbejdsmarkedet i Region Sjælland. 32,4 % havde en videregående uddannelse, 45,9 % havde en uddannelse på gymnasialt niveau, og 21,5 % havde en uddannelse på primærtrinnet. Beskæftigelsesfrekvensen i Region Sjælland var 57,2 % i 2023, 3,2 procentpoint lavere end landsgennemsnittet i Danmark og på niveau med tallene for 2022.

Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder i 2023 var 54,2 %, for mænd 60,3 %, og for unge var den 56,2 %, alle under landsgennemsnittet.

^{Note: lfst_r_lfe2emprt, Statistics | Eurostat (europa.eu), data refer to age group 15 years or over}

Ledighedsprocenten i Region Sjælland var 4,6 % i 2023, hvilket var på niveau med landsgennemsnittet samme år og på niveau med det foregående år.

^{Note: lfst_r_lfu3rt, Statistics | Eurostat, data refer to age group 15 years or over}

Ledige stillinger

I regionen er der primært ledige stillinger inden for sundhedssektoren, børnepasning, industriproduktion og transport. Stillinger i den offentlige sektor, f.eks. på hospitaler og i kommuner, samt i mellemstore og store private virksomheder, har en høj frekvens. På disse områder er der ofte efterspørgsel efter teknisk og sundhedsfagligt uddannet arbejdskraft. Arbejdsforholdene varierer, men skift og fleksible arbejdstider er almindelige i sundhedssektoren og hotel- og restaurationsbranchen, mens almindelig dagarbejdstid typisk forekommer inden for administration og produktion.

Mangel på arbejdskraft

Balancen på arbejdsmarkedet peger på betydelige og strukturelle mangler inden for sundhedssektoren (sygeplejersker og læger), tekniske erhverv (elektrikere, klejnsmede), bygge- og anlægssektoren samt transportsektoren. Den strukturelle karakter af disse mangler skyldes regionens begrænsede udbud af faglært arbejdskraft. Derudover bidrager store bygge- og anlægsprojekter til en midlertidig efterspørgsel efter håndværkere, mens sæsonarbejde i landbruget ofte besættes af udenlandsk arbejdskraft.

Overskud af arbejdskraft

Region Sjælland har et overskud af ufaglært arbejdskraft og en højere ledighed blandt ældre og yngre uden uddannelse. Disse grupper har begrænset mobilitet, og der gøres en indsats for at øge deres kompetencer og føre dem ind i sektorer med mangel på arbejdskraft. Kompetenceudvikling og samarbejde med virksomheder er en del af de regionale arbejdsmarkedsstrategier for at løse denne udfordring.

Region Syddanmark

Med 1 237 413 indbyggere udgjorde Region Syddanmark ca. 20,9 % af befolkningen i Danmark i 2023.

Bruttonationalproduktet pr. indbygger, justeret for prisniveauer (KKS) i Region Syddanmark var 152,5 % af gennemsnittet i EU27, et godt stykke under landsgennemsnittet på 181,9 %.

Region Syddanmark har 1 239 234 indbyggere, heraf 779 558 i den arbejdsdygtige alder. Der er 22 kommuner i regionen, hvoraf Odense Kommune, med 209 690 indbyggere, har det største indbyggertal. Odense Kommune er også hjemsted for de største uddannelsesinstitutioner – herunder Syddansk Universitet. I Region Syddanmark er der 598 504 lønmodtagere. Brancherne med flest ansatte er offentlig forvaltning, uddannelse og sundhed, handel og transport samt industri mv. Kommunerne, regionen og de store uddannelsesinstitutioner er blandt de største arbejdsgivere. Eksempler på private virksomheder med mange ansatte omfatter LEGO, Danfoss og ECCO, der er centrale aktører i regionens erhvervsliv. 33 % af arbejdstagerne i Region Syddanmark har en erhvervsfaglig uddannelse, mens 28,4 % har en videregående uddannelse. 39 % har en kort uddannelse. Antallet af lønmodtagere med andet statsborgerskab end dansk stiger år for år i Region Syddanmark. I 2024 var 53 950 udenlandske statsborgere beskæftiget i regionen, hvilket svarer til 12 % af alle lønmodtagere.

I 2023 var mere end 632 600 personer aktive på arbejdsmarkedet i Region Syddanmark. 33,1 % havde en videregående uddannelse, 43,2 % havde en uddannelse på gymnasialt niveau, og 23,4 % havde en uddannelse på primærtrinnet. Beskæftigelsesfrekvensen i Region Syddanmark var 57,6 % i 2023, 2,8 procentpoint lavere end landsgennemsnittet i Danmark og på niveau med tallene for 2022.

Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder i 2023 var 52,8 %, for mænd 62,5 %, og for unge var den 58,1 %. Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og mænd var under landsgennemsnittet, mens den for unge var over.

^{Note: lfst_r_lfe2emprt, Statistics | Eurostat (europa.eu), data refer to age group 15 years or over}

Ledighedsprocenten i Region Syddanmark var 5,1 % i 2023, hvilket var på niveau med landsgennemsnittet samme år og på niveau med det foregående år.

^{Note: lfst_r_lfu3rt, Statistics | Eurostat, data refer to age group 15 years or over}

Ledige stillinger

I det forgangne år forsøgte arbejdsgivere i Region Syddanmark at ansætte 261 000 nye medarbejdere. 10 % af forsøgene på at ansætte medarbejdere har været forgæves, da stillingerne ikke er blevet besat, mens yderligere 13 % er blevet besat af nye medarbejdere, der ikke havde alle de nødvendige kvalifikationer. De største behov for nyansættelser er på sundheds-, pleje- og socialområdet samt inden for uddannelses-, social- og kirkearbejde, hvor det typisk er kommunen eller regionen, der er arbejdsgiver. Disse stillinger kræver ofte en erhvervsfaglig uddannelse eller en professionsbacheloruddannelse og byder på gode jobmuligheder. I den private sektor var der mange forsøg på at ansætte medarbejdere inden for salg, indkøb og marketing, rengøring, ejendomsservice og renovering, bygge og anlæg, hotel- og restaurationsbranchen, akademisk arbejde samt transport. Der er gode jobmuligheder hvad angår stillinger, der kræver en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse i stort set alle brancher. Der kan også være gode jobmuligheder hvad angår stillinger, der ikke kræver specifikke uddannelsesmæssige kvalifikationer.

Mangel på arbejdskraft

I Region Syddanmark er der blandt andet mangel på faglært arbejdskraft og medarbejdere med en professionsbachelor inden for velfærd. Begge disse mangelsituationer er strukturelle og forventes at fortsætte i en årrække. Manglen på faglært arbejdskraft rammer blandt andet fag som elektriker, mekaniker, klejnsmed, kok, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent. På professionsbachelorniveau er der blandt andet mangel på pædagoger og sygeplejersker. For så vidt angår medarbejdere med en lang videregående uddannelse er der blandt andet mangel på læger og højtuddannede inden for IT. Da ledigheden er lav, er der også mangel på medarbejdere uden specifik erhvervskompetencegivende uddannelse på visse områder. Dette gælder for eksempel chauffører og lagerarbejdere, maskinoperatører, produktionsmedarbejdere, medarbejdere i hotel- og restaurationsbranchen og rengøringsassistenter.

Overskud af arbejdskraft

Kompetencekravene på det regionale arbejdsmarked stiger, og tendensen er, at antallet af medarbejdere uden en kompetencegivende uddannelse falder. Derfor ses der ofte et overskud af arbejdskraft blandt borgere uden kompetencegivende uddannelse. Dog er ledigheden i øjeblikket meget lav – også blandt borgere uden en formel uddannelse. Det største overskud af arbejdskraft er i øjeblikket blandt de 25-29-årige, for både kvinder og mænd. I denne aldersgruppe er der mange nyuddannede. I Region Syddanmark var der i september 2024 2 618 nyuddannede fuldtidsledige, hvilket svarer til 20 % af alle forsikrede ledige. I a-kasserne, der har mange højtuddannede medlemmer, udgør de nyuddannede 50-60 % af de ledige medlemmer. Nyuddannede er ofte mobile og villige til at flytte efter jobmuligheder.

Region Midtjylland

Med 1 358 879 indbyggere udgjorde Region Midtjylland ca. 22,9 % af befolkningen i Danmark i 2023.

Bruttonationalproduktet pr. indbygger, justeret for prisniveauer (KKS) i Region Midtjylland var 159,3 % af gennemsnittet i EU27, et godt stykke under landsgennemsnittet på 181,9 %.

Region Midtjylland har 1 367 809 indbyggere, heraf 881 950 i den arbejdsdygtige alder. Der er 19 kommuner i regionen, hvoraf Aarhus Kommune, med 368 131 indbyggere, har det største indbyggertal. Aarhus Kommune er hjemsted for Aarhus Universitet, Danmarks næststørste universitet. VIA University College har campusser otte forskellige steder i Region Midtjylland. I Region Midtjylland er der 678 892 lønmodtagere. Brancherne med flest ansatte er offentlig forvaltning, uddannelse og sundhed, handel og transport samt industri mv. Kommunerne, regionen og de store uddannelsesinstitutioner er blandt de største arbejdsgivere. Blandt de største private virksomheder i regionen er Bestseller, Danish Crown, Grundfos og Vestas. 31,3 % af de ansatte i Region Midtjylland har en erhvervsfaglig uddannelse, mens 39,2 % har en videregående uddannelse. 29,4 % har en kort uddannelse. Antallet af lønmodtagere med andet statsborgerskab end dansk stiger år for år i Region Midtjylland. I 2024 var 79 861 udenlandske statsborgere beskæftiget i regionen, hvilket svarer til lidt over 10 % af alle lønmodtagere.

I 2023 var mere end 729 600 personer aktive på arbejdsmarkedet i Region Midtjylland. 37,3 % havde en videregående uddannelse, 42,4 % havde en uddannelse på gymnasialt niveau, og 20,1 % havde en uddannelse på primærtrinnet. Beskæftigelsesfrekvensen i Region Midtjylland var 60,7 % i 2023, hvilket var på niveau med landsgennemsnittet og på niveau med tallene for 2022.

Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder i 2023 var 57,3 %, for mænd 64 %, og for unge var den 56,1 %. Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder var over landsgennemsnittet, mens den for mænd og unge var under.

^{Note: lfst_r_lfe2emprt, Statistics | Eurostat (europa.eu), data refer to age group 15 years or over}

Ledighedsprocenten i Region Midtjylland var 5,4 % i 2023, hvilket var på niveau med landsgennemsnittet samme år og udgjorde en stigning fra 4,1 % året før.

^{Note: lfst_r_lfu3rt, Statistics | Eurostat, data refer to age group 15 years or over}

Ledige stillinger

I det forgangne år forsøgte arbejdsgivere i Region Midtjylland at ansætte 153 607 nye medarbejdere. 10 % af forsøgene på at ansætte medarbejdere har været forgæves, da stillingerne ikke er blevet besat, mens yderligere 11 % er blevet besat af nye medarbejdere, der ikke havde alle de nødvendige kvalifikationer. Erhvervsgrupperne sundhed, pleje og personlig pleje samt undervisning, socialt arbejde og kirkeligt arbejde, hvor det typisk er kommunen eller regionen, der er arbejdsgiver, stod for mere end 12 000 årlige forsøg på at ansætte medarbejdere. Disse stillinger kræver ofte en erhvervsfaglig uddannelse eller en professionsbacheloruddannelse og byder på gode jobmuligheder. I den private sektor var der mange forsøg på at ansætte medarbejdere inden for erhvervsgrupperne salg, indkøb og markedsføring, rengøring, ejendomsservice og renovering samt bygge og anlæg. Der er gode jobmuligheder hvad angår stillinger, der kræver uddannelse på faglært niveau. Der kan også være gode jobmuligheder hvad angår stillinger, der ikke kræver specifikke uddannelsesmæssige kvalifikationer.

Mangel på arbejdskraft

I Region Midtjylland er der mangel på faglært arbejdskraft samt mangel på medarbejdere med en professionsbachelor inden for velfærd. Begge disse mangelsituationer er strukturelle og forventes at fortsætte i en årrække. Manglen på faglært arbejdskraft rammer blandt andet fag som elektriker, mekaniker, klejnsmed, kok, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent. På professionsbachelorniveau er der blandt andet mangel på pædagoger og sygeplejersker. For så vidt angår medarbejdere med en lang videregående uddannelse er der blandt andet mangel på læger, højtuddannede inden for IT og specialister på forskellige områder. Da ledigheden er lav, er der også mangel på medarbejdere uden specifik erhvervskompetencegivende uddannelse på visse områder. Dette gælder for eksempel daginstitutionspersonale, chauffører og lagerarbejdere, maskinoperatører, produktionsmedarbejdere og rengøringsassistenter.

Overskud af arbejdskraft

Kompetencekravene på det regionale arbejdsmarked stiger, og tendensen er, at antallet af medarbejdere uden en kompetencegivende uddannelse falder. Derfor ses der ofte et overskud af arbejdskraft blandt borgere uden kompetencegivende uddannelse. I øjeblikket er ledigheden dog lav – også blandt borgere uden en formel uddannelse. Det største overskud af arbejdskraft er i øjeblikket blandt de 25-29-årige, for både kvinder og mænd. I denne aldersgruppe er der mange nyuddannede. I Region Midtjylland var der pr. september 2024 4 070 forsikrede, nyuddannede fuldtidsledige, hvilket svarer til 25 % af alle forsikrede ledige. I a-kasserne, der har mange højtuddannede medlemmer, udgør de nyuddannede 50-60 % af de ledige medlemmer. Nyuddannede er ofte mobile og villige til at flytte efter jobmuligheder. Ca. halvdelen af de ledige nyuddannede i Region Midtjylland har en lang videregående uddannelse.